header




Abena fortsætter samarbejdet med Swisslog

Abena, en af de førende virksomheder på markedet inden for hygiejneindustrien med kunder over hele verden og hovedkontor i Aabenraa, fortsætter investeringerne i deres anlæg i samarbejde med Swisslog. Gennem de seneste 15 år har Abena har udviklet sig trin for trin mod et fuldautomatisk distributionsanlæg, og nu har Swisslog fået til opgave at gennemføre en omfattende modernisering af distributionscentret i Aabenraa.

Samarbejdet med Swisslog startede i begyndelsen af 90'erne. På det tidspunkt begyndte Abena sin automatisering med en lager- og distributionsløsning, som Swisslog installerede i to trin. Abena voksede hurtigt og havde brug for mere kapacitet for at klare den ønskede efterspørgsel. I 2004 leverede Swisslog yderligere et pallelager, suppleret med et omfattende system til håndtering af let gods og plukning.

Nu er tiden kommet for en omfattende modernisering. Syv pallekraner på 26 meter skal udskiftes med nye, og desuden skal tre nuværende kraner bygges om for at få samme status, som de sidst leverede. Installationen sker i tre faser under kontinuerlig drift og forventes at være færdig i foråret 2011.

"Vi lagde ordren hos Swisslog efter at vi havde sonderet markedet. Vi fandt endnu engang ud af, at pris og kvalitet hænger sammen ved køb af Swisslog produkter. Det skal også nævnes at, det at Swisslog har placeret en salgsorganisation i Danmark er en klar fordel for os", udtaler Lagerchef Jørn Petersen.